Ansvaret i perioden fra en patient får tid/henvisningen tages til patienten ses første gang af lægen

Lægeforeningens juridiske sekretariat har udtalt sig således omkring ovenstående på baggrund af dette spørgsmål fra undertegnede.
Venlig hilsen
Ejnar Bundgaard Larsen
formand for DPBO

Jeg vil gerne spørge om hvordan ansvarsfordelingen er når man tager en henvisning ned fra refhost som praktiserende speciallæge.

 
Baggrunden er at en del af mine kollegaer giver udtryk for at fra det øjeblik jeg tager en henvisning ned fra refhost i forbindelse med jeg giver patienten den første tid hos mig om fx en måned overtager jeg behandlingsansvaret for patienten og pådrager mig dermed ansvar hvis patienten fx suicidere inden første samtale hos mig.
 
Er det korrekt?       I givet fald vil det jo være ret svært at drive en psykiatripraksis.
Svaret var således
Kære Ejnar Bundgaard Larsen

Tak for din henvendelse som jeg har fået videresendt fra FAS.

Du spørger, om det er korrekt, at du overtager behandlingsansvaret for patienten i det øjeblik, du tager en henvisning ned fra refhost, i forbindelse med at du giver patienten en tid til samtale fx en måned frem i tid. Du spørger, om du kan anses for at være ansvarlig, hvis patienten suiciderer inden første samtale hos dig.

Jeg mener ikke, at der er et klart svar på dine spørgsmål, da det altid vil bero på en konkret vurdering.

En læge har i henhold til autorisationslovens § 17 altid et ansvar for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed. Når en læge tager en henvisning ned fra refhost, er lægen således også i denne situation forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det er således min vurdering, at en speciallæge altid vil være forpligtet til og bør reagere på, at hvis der i henvisningen er særlige oplysninger om, at der hos patienten er forhold, som indikerer, at lægen bør handle på en bestemt måde (f.eks. give patienten en hurtig tid eller følge op, hvis det af henvisningen tydeligt fremgår, at patienten er fejlvisiteret). Jeg mener ikke, at man generelt kan sige, at en praktiserende speciallæge har ansvaret, hvis en patient suiciderer i perioden mellem lægen henter henvisningen ned og den første samtale. 

I den sammenhæng mener jeg, at det også relevant at se på den henvisende læges ansvar. Hvis der er tale om en patienten, der har behov for akut behandling, har den henvisende læge et ansvar for at sikre, at patienten er henvist til rette behandlingstilbud. Hvis patienten er suicidal, mener jeg ikke, at der bør ske henvisning til praktiserende speciallæge, hvor det er kendt, at der er lang ventetid, men snarere til sygehus.