0-ydernummer i Region Nordjylland

Drømmer du om at starte din egen virksomhed som praktiserende speciallæge i psykiatri? Så har du muligheden nu

 

Region Nordjylland tilbyder nu et 0-ydernummer i psykiatri. Du kan læse regionens opslag her.

At det er et 0-ydernummer betyder, at ydernummeret ikke handles, men tildeles. Du vil derefter kunne udføre patientbehandling efter overenskomst om speciallægehjælp på samme vilkår som alle andre praktiserende speciallæger i psykiatri.

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. maj 2026, så skynd dig at læse videre for at se, om dette skulle være noget for dig.

 

Hvis du tildeles 0-ydernummeret får du mulighed for at etablere dig som praktiserende speciallæge i psykiatri med mulighed for placering i hele regionen. Dog med foretrukken placering i følgende kommuner: Thisted, Jammerbugt, Frederikshavn, Vesthimmerland eller Rebild.

 

Livet i speciallægepraksis er fagligt udfordrende og rigtigt spændende. Derudover er der et godt kollegialt fællesskab på tværs af specialerne og sammen med kollegerne i samme speciale via Danske Psykiatere og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation. Der afholdes efteruddannelsesmøder og klyngemøder med de andre praktiserende psykiatere.

 

Har du lyst til at høre mere om speciallægepraksis, er du velkommen til at kontakte Christina Renstrøm, som er formand for Danske Psykiatere og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation. Se kontaktoplysninger nederst. Du kan også komme på besøg i en speciallægepraksis for at se, hvordan vi arbejder.

 

Nærmere oplysninger om ydernummeret kan fås ved henvendelse til praksischef Carsten Haugaard Kvist på telefon 5073 7017 eller mail: crk@rn.dk Alle oplysninger behandles fortroligt.

 

FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) tager godt imod nye kollegaer med generel introduktion til speciallægepraksis, og alle nynedsatte speciallæger tilbydes et gratis administrationskursus, hvor du over i alt 4 dage får en grundig indføring i overenskomsten og en række praktiske forhold vedrørende det at drive en speciallægepraksis.

 

Kontaktoplysninger:

Formand for Danske Psykiatere og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation, praktiserende psykiater Christina Renstrøm, tlf. 3168 0032, e-mail christina@psykiatriklinikkenselandia.dk

FAPS‘ sekretariat tlf. 3544 8408, e-mail fas@dadl.dk

Praksischef Carsten Haugaard Kvist, tlf. 5073 7017, e-mail crk@rn.dk