Indlæser Begivenheder

Ekstraordinær generalforsamling i DPBO

Kære medlemmer,

I indkaldes hermed til en ekstraordinær generalforsamling i DPBO. Generalforsamlingen vil finde sted den 18. juli 2024 kl. 16:30 og afholdes virtuelt via følgende link: https://vestegn-psykiatri.whereby.com/ah (man klikker på linket, og skal træde ind i en venteposition og man vil snarest blive lukket ind i mødet).

Inden den formelle generalforsamling, vil der være en kort velkomst der inkluderer orientering om bestyrelsens arbejde – maks. 10 minutter.

Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling

  1. Valg af dirigent og referent:
    • Bestyrelsen indstiller Andreas Hoff til begge poster.
  2. Vedtægtsændringer:
    • Som besluttet på den ordinære generalforsamling den 20. april 2024, men hvor der ikke var mødt mindst halvdelen af medlemmerne som påkrævet for vedtægtsændringers endelighed, fremsættes følgende forslag til endelig godkendelse:
      • a: Vedtaget “Der skal ikke stå, at der indkaldes til generalforsamling via laeger.dk i §5 stk. 2.”

        Det betyder, at ved vedtagelse vil den nye §5 stk. 2 lyde “Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt og indvarsles af bestyrelsen ved bekendtgørelse på www.dpsnet.dk og www.dpbo.dk mindst 4 uger forud samt ved e mail meddelelse til hvert medlem i forbindelse med underretning om dagsorden mindst 2 uger forud for generalforsamlingens afholdelse.”
      • b: Den aldersbetingede kontingentfrihed fjernes fra §8 stk. 2.

        Det betyder, at ved vedtagelse vil den nye §8 stk. 2 lyde
        “Kontingentfrihed indtræder ved pensionering. Under særlige omstændigheder (herunder sygdomstilfælde) kan kontingentfrihed efter ansøgning bevilges af bestyrelsen.”

Hvis ovst. to forslag godkendes, vil de nye vedtægter således være som fremgår af dette link. Gældende vedtægter kan ses på www.dpbo.dk

  1. Valg til bestyrelsen:
    • Sandra Schou er siden den ordinære generalforsamling blevet indsuppleret og er nu på valg til bestyrelsen. Sandra Schou blev indsuppleret på datoen for den ordinære generalforsamling og stilles op til valg frem til den ordinære generalforsamling i 2026, efter således to års virke.

Vi håber på at se så mange af jer som muligt til denne ekstraordinære generalforsamling.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i DPBO

Evt. spørgsmål kan stiles til formand Andreas Hoff via formand@dpbo.dk