Husk at deltage i obligatoriske klyngemøder

Arbejdet i  kvalitetsklyngerne er godt i gang.  Nogle klynger fungerer godt, andre mindre godt. Det er en udfordring at nogle speciallæger sjældent eller aldrig kommer til møderne. DPBO skal derfor gøre opmærksom på at fremmøde er obligatorisk i henhold til overenskomsten med regionerne.

Alle speciallæger med overenskomst har adgang til Ekvis  klyngeplatform, der kan bruges til at understøtte dialog og planlægning af møder i klyngerne. Alle skal oplyse   mail-adresse på platformen og alle opfordres til at få det gjort, så man kan modtage besked på mail, når der planlægges et møde eller skrives nyhed fra andre medlemmer af klyngen. Du får adgang til klyngeplatformen her.